En afslappende aften, måske i godt selskab ?

[Deleted]

Raven Andrew Fox  

Klokken var omkring 20:00 og de fleste lære, var smuttede tilbage til deres kontoer for at slappe af, eller hvad de nu gjorde. De fleste skulle vænne sig til at ferien var slut, og at der nu endnu engang var masser at se til på jobbet. Lektier der skulle rettes, undervisning som skulle forberedes og nye elever til eftersendinger da der altid var nogle som skulle bryde reglerne. Alle disse ting, var noget man skulle forberede sig på endnu engang, men sådan var det ikke for en ganske særlig lære. Professor Drummond var ny på skolen, han havde først nu haft sin første uge med undervisning og det var gået ud over al forventning. eleverne havde simpelthen været så flink imod ham, og taget godt imod det nye pensum han havde fremlagt for sin undervisning, det gamle pensum havde ikke fejlet noget som helst, men han havde fundet det mere passende at lave sit eget som han bedre kunne holde styr på, og så var undersvingen lavet på hans måde. Allerede her efter den første uge, var der elever som var begyndt at komme til ham hvis de havde problemer eller blot ønskede at snakke, han havde fortalt til sine elever at hans dør altid ville stå åben for dem, og at han med glæde ville hjælpe dem. Denne uge var gået så stærkt, han havde endnu ikke fået snakket med alle sine kollegaer, men kun set dem til måltiderne hvor samtalerne ikke var særlig interessante, men han regnede med han nok skulle nå at snakke med dem alle når tiden var til det. Callum sad i sofaen, med ugens aviser liggene ved siden af sig, en kop varm kaffe stående på bordet ved siden af, samt en kande fyldt med mere kaffe. Han havde tændt op i pajsen for hyggen skyld og sad afslappet og læste. Callum var iført et par lyse grå bukser, og en hvid skjorte samt et par brune sko, det naturlige røde hår sad krøllet som altid og passede sig selv, skægstubbene var veltrimmet og alt i alt så han godt ud. På hans skød lå en lille killing rullet sammen og sov trygt, dette var hans lille Felix, som han holdt af og normalt ville han have lade den lille kat blive på kontoret, men den havde miavet efter ham da han var på vej ud af døren og derfor besluttede hans sig for at tage den med. Han skiftede roligt side i ordkløverne som var den avis han nettop var igang med, før hans så tog en tår kaffe og sukkede roligt da han satte koppen fra sig og genoptog læsningen.   

[Deleted]

Mørket var faldet på, og skolen var mere eller mindre ryddet for både elever såvel som lærere. Raven havde fået den 'glæde' at fungere som aftenvagt denne aften og havde netop været på en mindre runde gennem skolens gange, for at sikre sig at der var ro og orden på alle steder, hvilket lod til at være tilfældet. Normalt var hun den type professor der mest holdt sig på sit kontor, hun var ikke interesseret i de store sociale arrangementer, ud over middagene som var mere eller mindre obligatoriske, og en sjælden gang i mellem en snak på lærerværelset.
Hendes grønne kappe, slæbte let hen over gulvet, som hun roligt bevægede sig ned af gangen drevet af sine egne tanker. Alting havde været lidt underligt på det sidste, hun var træt og udkørt, uden helt at vide hvorfor, for ingen af rutinerne havde ændret sig synderligt.
Hendes hår var bundet op i en elegant frisurer, hvoraf et par af totterne gennem dagen havde løsrevet sig fra båndene. Hun havde et lidt skarpt blik der slet ikke lå til hendes ellers lidt ordinærer og varme udseende.
Endelig nåede hun lærerværelset og slog døren op derind til. Hvor hun egentlig havde forventet at der ville være både tomt og mørkelagt, brændte en fakkel og lyste stedet op, på den rødhårede skikkelse i sofaen, som hun ikke mindedes at have set før, eller i hvert fald ikke lagt mærke til. "Godaften," hilste hun lidt neutralt og lukkede døren bag sig, for i stedet at søge direkte hen til tekanden henne på et lille bord ved siden af sofaen der var sat op så der var mulighed for afslapning.

[Deleted]

Callum havde indtil nu, ikke haft nattevagt men han regnede dog med at få det snart, men de ville nok bare lade ham falde lidt til før han også kunne tage denne opgave. Normalt ville man også kunne finde ham på sit kontor, men man fandt ham oftere nede ved drivhusene hvor han altid havde gang i et eller andet. Men man kunne også godt finde ham vandrene rundt, nede ved søen hvor han ofte gik en tur og nød naturen og alle dens lyde, selv om natten hvis han ikke kunne sove ville man kunne finde ham nede ved søen hvor han helt sikkert nød freden og lyden fra vandet. Men denne dag var anderledes, af en eller anden grund, havde han behov for at vise sig på læreværelset, måske fordi der ville være en lille chance for at få selskab, men der var nu også meget god kaffe. Callum smilede let for sig selv, da han blev færdig med denne avis og lagde den fra sig, han skævede ned til sin sovende kat som åbenbart følte sig meget tryg selvom det var nye omgivelser den befandt sig i.  Han skulle til at gribe fat i en ny avis, da døren gik op og en kvinde tråde ind, han sendte et venligt smil til hende, og lagde hoved en anelse på skrå. Han kendte ikke hendes navn, men havde set hende ved måltiderne hvor hun sad et par pladser væk fra ham, han vidste dog at hun var nogle år ældre end ham, men han var også meget ung af en lære at være. Callum nikkede roligt til hende" Godaften" svarede han høfligt, før han så drak en tår af sin egen kop, imens han betragtede hende let, hun var en smuk kvinde måtte han indrømme for sig selv. Han løftede let et pusket øjenbryn " du har været på natte vagt ikke sandt? skete der noget eller var flok der hvor de skulle være?"spurgte han lidt høfligt, for at prøve at få en samtale igang, han kunne jo ligeså godt lære en ny kollega at kende. " mit navn er Callum Drummond, men kald mig bare Callum og de er?"sagde han roligt, med en meget venlig tone i den hæse stemme, de fleste vidste der var kommet ny lære i botanik men ikke at det var ham der havde fået jobbet, de regnede med det var en troldmand med flere år på bagen, en kun 27 som han nu var. Rektor havde da også tvivlet lidt på ham til jobsamtalen, men efter at have set hans CV og fået af vide at han havde interesseredde sig for planter helt fra spæd af, kunne han godt se at Callum havde kompetance og så regnede han også med at han kunne arbejde i mange år. 

[Deleted]

Nattevagterne var trættende og kedelige. De fleste andre var gået i seng, så Raven brugte normaltvis timerne på at læse sine latinske bøger, hvilket kunne blive lidt trivielt efterhånden som aftenen forløb. Derfor var hun lidt glædeligt overrasket over ikke at være den eneste på læreværelset. Uden yderligere ord, hældte hun te op i et krus og dryssede en teskefuld sukker i. Den søde duft af kamille bredte sig i lokalet. Efteråret var over dem og det var begyndt at blive køligere så en kop te var aldrig helt af vejen. "Det glæder mig at hilse på Dem Professor Drummond," svarede hun endeligt og vendte sig om. Frem for at sætte sig ved ham, lænede hun sig op af væggen og betragtede ham med et lidt intenst blik.
Han var en charmerende ung mand, tænkte hun, det var netop grund til at holde afstand. Der gik rygter om at hun slog kløerne i de unge mænd, bare fordi hun havde haft et forhold til to yngre mænd, hvilket i hendes hoved var ganske tilfældigt, men rygter løb hurtigt, og det ville hun ikke have på sig. "Det er stille og roligt i aften, desværre," tilføjede hun med et svagt træk i mundvigen. Når eleverne ikke var hvor de burde, så var der i det mindste lidt at lave, desuden brød de færreste af elverne sig om hende fordi hun var ret streng og mindst ligeså krævende.
"Jeg er Professor Raven Pierce, underviser i latin," hun sendte ham noget der mindede om et smil og strøg nogle af de totter der havde løsnet sig fra båndet, bagved øret. "Er De faldet godt til?" spurgte hun høfligt. Det var vigtigt at få de nye til at føle sig godt tilpas, et ungt pust var aldrig en skidt ting.

[Deleted]

Callum smilede roligt, drak det sidste kaffe i hans kop før han hældte noget nyt i koppen, han drak til tider for meget kaffe men han elskede det, og kunne godt finde på at bruge lidt flere penge, for at få noget ordenligt kaffe da de billige ikke altid smagte lige godt men denne kaffe var ikke ringe. Han undrede sig lidt over at hun forblev stående, da han intet kende til rygter fordi han ikke snakkede så meget sammen med de andre kollegaer, men han regnede mede der sikkert var et eller andet rygte om ham men hvad det omhandlede kunne han dog ikke lige helt finde ud af de holdt det for dem selv, men det var sikkert noget med at han var sigel og desperart, selvom han lagt fra var desperart. Han betragtede hende roligt, hun var en smuk kvinde uden tvivl og alder havde aldrig rigtig irreesserede ham det var blot tal, men hun virkede en smule afvisende selvom der var noget skjult i hendes blik" det er også en fornøjelse at møde dig, men du kan bare kalde mig callum" sagde han roligt. Han var stadig ikke helt van til at blive kaldt professor, men han bad dog eleverne gøre det, men alle andre kunne bare kalde ham ved fornavn det var helt fint. Callum smilede så varmt til hende" ja jeg er ved at falde til, men skal lige vænne mig til at blive kaldt professor"sagde han roligt" eleverne har taget godt imod mig selv de gamle elever "sagde han muntert, det betød meget for ham at hans elver kunne lide ham. Han havde også gjord klart for dem at han altid ville være på skolen, til deres rådighed, måske fandt de andre professor mærkeligt, men han ville blot have et godt bånd til sine elever og med glæde hjælpe dem. Callum sendte hende et skævt en anelse flirtende smil, før han så ned på sin kat der vågnede og strakte sig. Han satte roligt den lille killing ned på gulvet og fandt en lille lege mus frem fra lommen som han gav den hvorefter den roligt begyndte at lege. Han vendte igen blikket mod hende " har du ikke lyst til at sidde ned? jeg kan sagens rykke mig lidt?"sagde han høfligt da han havde det lidt dårligt med at hun stod op. 

[Deleted]

På dette sted gik der rygter om alt og alle, lige hvad angik hende så mente de fleste at de kunne dokumenteres ved at se på hendes fortid. Det hjalp hende ikke ligefrem at hendes ene kæreste var forsvundet og nu vendt hjem igen og den anden var død inden de var blevet rigtigt alvorlige, så nu spærrede hun sig inde på kontoret for at nyde tiden med et spøgelse. Hvor ynkeligt det så end var. Hun skævede lidt til ham, så ham an, måske på lidt uhøflig vis, men frem til hun blev blødt op, kunne hun godt være lidt for hård i kanten.
"Callum... er det skotsk?" spurgte hun oprigtigt interesseret. Som oftest afslørede navnene hvorfra i verden man hørte til, ikke lige i hendes tilfælde, men man kunne jo så arguemntere for at hans røde hår var lidt afslørende.. i mange tilfælde vel og mærke. "Man vænner sig hurtigt til det, men så ung som De er, så går jeg næsten ud fra at det ikke er så mange år siden De graduerede?" hun betragtede ham roligt uden overhovedet at skænke det en tanke, at hendes ord kunne være stødende, for det var slet ikke ment på den måde, det var mere en.. konstatering. Selv var det jo evigheder siden hun var gået ud, eller sådan føltes det i hvert fald.
Raven nippede til den varme te, forsigtigt for ikke at brænde sig på tungen. "Det er kun godt," medgav hun, og sænkede sin kop igen. Hans flirtende smil opfangede hun hurtigt, trods hun var ret sikker på at det blot var indbildning, alligevel frygtede hun lidt at han havde hørt de mange rygter fra eleverne, og måske havde fået et forkert billede af hende. Lidt skeptisk så hun på pladsen ved siden af ham. "Så botanik?" spurgte hun og satte sig ved siden af ham med koppen i skødet. Det var et lidt sølle forsøg på at få en samtale i gang, hun var ikke god til den slags, og slet ikke med alle de facader.

[Deleted]

Callum betragtede hende, på en mere høflig vis, hans blik var fyldt med varme og charme, men bar også en hvis form for mystik. Hendes blik undre ham lidt, var hun overhoved vild med at snakke med ham? han følte sig en smule overbetraget, men han tog det pænt og viste ikke sin undren men skjulte den. Han lo hjertevarmt" ja mit navn er skotsk, begge mine forældre er skotter og jeg har levet hele mit liv her i dette land"sagde han roligt, den lidt hæse stemme med den tydelige kraftige accent og det røde hår afslørede ham ofte, nogle kvinde tænde endda på hans stemme. Den bag præg af ro og et velovervejret valg af ord, men også mystisk og lidenskab, det var sjældent mand fandt en mand med så meget mystisk og ro over sig. Han lagde hoved en anelse på skrå" hvad med dem? hvor stammer de fra?"spurgte han en anelse nysgerrig, hun virkede ikke som en der kom fra hans hjemland, men han kunne ikke helt placere hende, hun kunne komme mange steder fra da hun ikke bar præg af et specielt land.  Hendes næste ord overraskede ham lidt, nedegjorde hun ham? eller kom ordne blot ud på en lidt for hård facon? han forholdt sig rolig og gav hende en chance, det virkede som om hun havde sine ting at kæmpe med. Han smilede let" ja det gør jeg nu nok, det er ikke så forfærdelig mange år siden, tror det er omkring 9 år siden"sagde han roligt, før han let kørte en hånd igennem det meget krøllede men bløde hår, før han tog en tår af sin kaffe. Han betragtede hende let da hun lidt skeptisk tog plads ved siden af ham, han drejede hoved og så let på hende " botanik er en fantastisk ting" svarede han lidenskabeligt " det er ikke bare nogle sving med en stav og nogle mærkelige ramser"fortsatte han ivrigt" det er viden om naturen omkring os, hvilke planter vi kan leve af vis vi skulle blive nød til at skule os i en skov"fortsatte han" og så har hver plante sin fortælling, den har en grund til at være her og så har de fleste planter og blomster en masse filosofis" sagde han roligt, hvorefter han smilede lidt prøvende " det jeg mener er, at jeg siden jeg var ganske lille har været fascineret af faget og siden jeg stoppede på skolen, haft en drøm om selv at få jobbet"sagde han afsluttende. Han lænede sig roligt helt tilbage, svang det ene ben over det andet, og tog endnu en tår kaffe før han så mod hende" hvad med dit fag? jeg kan desværre ikke huske så meget fra det"sagde han lidt spørgrende. 

[Deleted]

Denne Callum var noget for sig. Normalt var Raven ret urtigt til at danne sig en mening om dem omkring hende, men hans dør stod endnu åben. Umiddelbart havde hun gættet på at han var den naive, lidt for søde unge knægt som alle de unge piger ville synes var utrolig charmerende, men han virkede ret... moden taget i betragtning af den første tanke. "Charmerende," sagde hun lidt kortfattet, dog var det ment oprigtigt. Der var noget charmerende over scotter, mere end ved både britter og irer i hendes øjne.
Hun tog sig selv i blot at stirre lidt eftertænksomt ud i luften. Hans dybe stemme bragte hende tilbage til den virkelige verden igen. "Jeg er fra England, ikke helt så charmerende," svarede hun og kunne ikke tilbageholde et lille smil. Det var ikke fordi hun var kold eller noget, men normalt var hun kendt som lidt af en enspænder, men point for forsøget vel? Hun lagde et slankt ben over det andet og lænede sig lidt tilbage i sofaens, mens varmen fra tekoppen, varmede hendes lidt kolde fingre. Slottet var ikke ligefrem varmt lige for tiden, sådan var det altid i skiftet fra sommer til vinter.
Stadig gik det ikke op for Raven at hun muligvis havde fornærmet ham ved at nævne alderen. "Ak ja, tiden går stærkt. De får mig til at føle mig antik," hun kluklo trods smilet hurtigt falmede igen. Så var det hvad.. 19 år siden eller noget i den stil, siden hun var gået ud af skolen, og hun følte sig end ikke gammel.. ud over nu. Hun lyttede intensivt mens han fortalte om sit fag, en mand med ambtioner og passion for sit fag, var aldrig en skidt ting, tværtimod, dog følte hun ikke rigtigt at hun kunne tillade sig at gøre sig de slags tanker, eftersom hun jo forsøgte at tage afstand til de latterlige rygter der gik rundt på skolen. "Det er rart med en ild sjæl på stedet, det er et spændende fag," medgav hun dog uden at have et særligt bånd til det. Sprog og kultur havde altid været hendes styrke.
"Latin er det grundlæggende for mange af verdens sprog og kultur. Jeg nyder det meget," sagde hun lidt mere kortfattet, hun var ikke helt så filosofisk, ikke bare sådan i hvert fald.

[Deleted]

Callum havde oplevet at nogle af de ældre piger, havde kigget efter ham og små hvisket til deres venner og der var da også et par stykker som rødmede, hvis de blev taget i at kigge på ham og han opdagede dem. Men det var ikke noget han tog så seriøst, de var unge og uvidende samt hans elever. Callum havde altid været lidt mere moden end sine jævnaldrende, han var en mand med ambitioner og en stor viden, han vidste hvordan man skulle opføre sig og hvilke ord som passede bedst til hans samtaler. Han sendte hende et varmt smil" jammen tak"sagde han lidt forbavset, og betragtede hende let, der var  altså et eller andet forførende ved ældre kvinder, de virkede bare mere nede på jorden og hun var et glimrende eksempel, han ville intet have imod at kysse hende men som stemningen var nu, skulle han nok være forsigtig. Han nikkede let" nej i briter har da også jeres charme" svarede han, med en charmerende undertone, før han så drak lidt mere af sin kaffe for så at sætte koppen fra sig igen.Han så ind i pejsens flammer, tænkte roligt men lyttede da hun snakkede" antikke tinger, er for det meste smukke og dyrebare" svarede han ærligt, men dog uden at tage blikket fra flammerne. Det var et kompliment, men ikke så åbenlyst som andre mænd sige det, så var det bare op til hende om hun kunne lide det eller ej.  Da hun igen begyndte at snakke om hans fag, vendte han roligt hoved mod hende, og lod sine grønne øjne prøve at fange hendes blik" det er rart at vide"startede han taknemlig ud før han fortsatte" ja det er meget interessant, men der er dog ikke så mange som finder det spændende, kun ganske få elever men jeg håber da på, at kunne få dem til at få øjnene lidt op for faget"sagde han ærligt. Da hun snakkede om sit fag nikkede han let, imens han kløede sig let i nakken før han så lage armen på ryglænet, hans fingerspidser var nær hendes skulder men han rørte hende ikke. Man skulle tror at han havde skidt under neglene og mange rifter, men hans  hænder og negle var rene, da han altid sørgede for at skrubbe dem godt, hans hænder var ikke store og maskuline men mere slanke men stærke. Han smilede let" det lyder som et interessant fag, jeg kan desvære kun snakke skotsk, engelsk og en smule franske, men jeg kan dog latinske ord for forskelige planter"sagde han ærligt, han så lidt interesserede på hende" hvor længer har du så været lære her?"spurgte han nysgerrig. 

[Deleted]

Det var ikke unormalt at de unge brændte lun på deres professor, det gjaldt selvfølgelig særlig de mandelige, Raven var kommet uden om dette ved at trække en ret streng linje, de færreste elever brød sig om hende fordi hun krævede disciplin. Hun nikkede tavst uden at uddybe yderligere. Han var en meget charmerende mand, hun satte pris på charme og intelligens, men det gav hende kun yderligere grund til at holde en vis afstand hvis hun skulle væk fra rygterne der svirrede om hende. En kvinde som hende burde være ligeglad med den slags, men det generede hende alligevel af ukendte grunde. Hun trak lidt på mundvigen. "Det var sødt sagt Professor, men næppe," fastholdt hun og så endelig op for at søge hans blik der var hægtet til pejsen hvor flammerne brændte lystigt. Hun så på de varme flammer, lod sig betage af de smukke mønstre den brændte i, det mindede hende lidt om hans hår på en eller anden måde.
Raven vendte blikket og så ham for første gang i øjnene. Han havde vundet hendes tillid, en del af den i hvert fald, primært fordi hun synes han var en ret interessant ung mand. "Det siger du? Prøv med et oldgammelt sprog, som ingen forstår, eleverne tager der udelukkende fordi de skal bruge det, de færreste finder det interessant," indrømmede hun med et lidt tungt suk.
Hans bevægelser fangede hendes blik i øjenkrogen og hun skævede lidt til hans fingre der pludselig var meget tæt på hende, dog uden at kommentere det. Dog bed hun sig fast ved hans hænder.. hun havde altid haft noget med hænder, stærke hænder der vidste hvordan man behandlede en kvinde. Hurtigt så hun væk og tog en skjult dyb indånding. Okay måske hun snart burde gå i seng, for hendes eget sind begyndte at svigte nu.
"Fransk siger du? Imponerende. Jeg snakker Engelsk, Latin, Fransk, Spansk og italiensk," afslørede hun. Alle disse var jo drevet ud fra Latin, og hun havde studeret i frygtelig mange år. "I snart 8 år. Før det arbejdede jeg som Arkæolog og guide i flere magiske samfund," fortalte hun roligt og kiggede på klokken. Hendes hjerte hamrede, af de tanker hun sad og gjorde sig, havde hun været der tilstrækkeligt lang tid til at flygte? "Jeg må hellere se at tage endnu en runde," meddelte hun velvidende om at der nok ikke var sket frygtelig meget på den time de havde snakket her.

[Deleted]

Callum smilede roligt, flammerne var smukke men han frygtede dem på en måde, for han vidste hvordan ild kunne skade det han elskede mest og derfor var han altid påpasselig med ild, men som ilden var nu inde i pejsen var den smuk. Han vendte roligt hoved mod hende, og blev på en måde glad for at hun mødte hans blik, hun var ved at bløde op og det glæde ham da, hun behøvede ikke være så mystisk overfor ham. Han nikkede let" hmm ja det lyder nu heller ikke helt nemt" sagde han ærlig og forstod hende udmærkede godt, det var bare ikke nemt når eleverne ikke forstod fagene. Han fornemmede at hans hånd forstyrrede hende og derfor lagde han den roligt på sit skød, før han så drak det sidste kaffe i sin kop. Han lo muntert " det er næppe imponerende, mit franske lyder lidt sjovt, på grund af min kraftige accent" sagde han venligt " du talere mange sprog, det er en god ting "sagde han ærligt og ville da også ønske han kunne lidt flere sprog, men det var ikke helt nemt hvis ikke det selvfølgelig omhandle planter. Callum så letter imponeret på hende" så er du meget mere erfaren på det punkt"sagde han roligt, med en høflig tone"det lyder som nogle spændende jobs" tilføj han ærligt og sendte et skævt men charmerende smil til hende. Han løftede let et øjenbryn, da hun ligepludselig snakkede om at skulle gå igen, det var nu ellers hyggelig at sidde og snakke " jeg kan da sagtens gå med dem, jeg skal aflivelet op til mit kontor med min kat"sagde han roligt og skævede ned til Felix som dovent daskede til musen med sin pote, han smilede let, før han vendte blikket mod hende med et spørgende blik i de charmerende øjne " men det var ihvertfald hyggeligt at møde dem" sagde han oprigtigt, det var altid rart at møde nye mennesker.

[Deleted]

Det var oftest svært for hende at opretholde facaden i længere tid af gangen med mindre det var overfor elver. Når alt kom til alt, kunne Raven jo godt lide selskab selvom hun oftest isolerede sig i frygt for at blive forladt. Desværre var det lidt som om at Callum var en af de mænd, som lidt for hurtigt fik gjort hende samtalevillig. "Det er det bestemt heller ikke altid," indrømmede hun og rettede ryggen lidt. Det var vigtigt for hende at afspejle ro og autoritet, mest fordi hun et sted håbede på at han ville holde sig væk og så alligevel. Somme tider var hendes følelser så komplekse, at man næsten skulle tro at hun var 16 igen.
"Det er da imponerende, accent eller ej, desuden finder jeg den skotske accent som en af de mest charmerende," afslørede hun og foldede hænderne i sit skød. Hun slog blikket væk fra hans skikkelse og så i stedet tilbage mod pejsen hvor flammerne spejlede sig i hendes mørke øjne. "Sprog har altid været en stor del af min interesse," hun sendte ham et lidt beskedent smil og så hen på hans hånd næsten lidt ærgerlig over at han havde fjernet den, trods det var det mest fornuftige.
"Det var spændende. Jeg har rejst i det meste af verden,"[/color] fortalte hun og kunne ikke undgå at se lidt stolt ud. Hendes arbejde betød virkelig meget for hende, og det havde det alle dage gjort.
Modet sank lidt ved hans tilbud om at gå med hende, trods selskab nok ikke ville gøre hende dårligt. "De skal være velkommen," svarede hun endeligt og rejste sig så i en smidig bevægelse. Hvis eleverne dem som så dem sammen, så ville rygterne næppe falde til jorden, men hva, klokken var jo mange. Alligevel forlod hun læreværelset i forventing om at han ville følge med.

//Out

[Deleted]

Callum havde altid været en mand, som snakkede meget og som hurtigt fik op blødt flok, han var god til at snakke med alle da han ret utroligt altid kunne finde et emne at snakke om. Callum blev ikke påvirket af hendes attitude, da han havde på fornemmelsen at hun prøvede på at holde ham på afstand, selvom han undre sig over det men måske han kunne bløde hende mere op?  Callum lo muntert og sendte et charmerende smil" tak, virkelig? jeg har altid følt, at vi lyder lidt for kraftige" sagde han ærligt, det spanske sprog havde han altid følt var meget aggressivt, det franske var mere forførende men måske lidt for fint? dog kunne han godt lide deres kultur men han havde selvfølgeligogså familie der. Callum nikkede let " det er også en fantastisk ting"sagde han roligt og besvarede hendes smil" det lyder spændende, jeg har desværre ikke rejst så meget, har kun været i skotland, england og frankrig" sagde han ærligt. Da hun sagde ja til at han kunne komme med, nikked han let før han rejste sig og samlede roligt sin kat op fra gulvet. Ligeså snart hun gik ud fulgte han roligt efter hende.


( out )